Gaver til ham

Mænd kan være svære at finde gaver til. Der er ham, der ikke ønsker sig noget. Der er ham, der har alt. Og så er der ham, der hader tøjindkøb, men har brug for en hjælpende hånd med stilen. Søg inspiration i de forskellige kategorier inden for gaver til ham, så du kan finde den helt rette, næste gang en anledning til gave dukker op i kalenderen.
Mangler du en gave til ham? Så tjek ønskesedlen, eller find inspiration på siden her. Gaver til mænd i alle aldre, med alle interesser og i alle prisklasser – overvej gadgets, sportsudstyr, tøj eller personliggjorte gaver.
Eller vælg en anderledes gave, som f.eks. et oplevelsesgavekort. Få svar på de mest almindelige spørgsmål omkring gaver til ham, og find konkrete forslag til gaver, når du har valgt gavekategori til næste fødselsdag, jul eller fejring.
Find gaven til ham på denne liste med gaveideer
Her på siden kan du finde mere inspiration og konkrete idéer til gode gaver til ham. Siden opdateres løbende, så du altid kan finde den næste gave til ham, der fylder år, fejrer sit jubilæum eller bliver far.
Firmaet bag denne pude kalder det for den perfekte hovede, og da vi har prøvet puden, kan vi kun sige at der er noget om snakken. Det er desuden et innovativt produkt der både kan virke vamende og kølende.
Dermed er det absolut også et godt bud på en god gave til ham.
Slip af med ømme muskler og få en dejlig massage med en super god massagepistol. Den findes i 2 forskellige modeller og kan bruges af hele familien. En oplagt gave til ham som træner, dyrker sport, eller ofte trænger til en god omgang massage.
Har du fundet den perfekte gaveidé til ham?
Står du og skal til fødselsdag? Jubilæum? Eller har han lige åbnet en ny virksomhed? Der kan være mange anledninger til at skulle finde en gave til ham. Men har du fundet den perfekte?
Hvis ikke, så er her et par gode råd omkring gavekøb til ham med og uden en ønskeseddel, og med hensyntagen til hans alder.
Til ham med en ønskeseddel
Ham, der har en ønskeseddel, er måske nemmere at finde en gave til, fordi du får nogle forslag til, hvad han ønsker sig. Men der er stor forskel på, hvor konkret en ønskeseddel er. Der kan for eksempel stå ”bøger”, men ingen titler, eller der kan stå ”tøj”, men ikke hvilken type.
Derudover kan en ønskeseddel indeholde ønsker, der overstiger dit budget, så du er nødt til enten at finde billigere alternativer eller gå sammen med andre i en større gave. Begge dele kræver kreativ tænkning omkring gaveidéer. Og det er lige præcis det denne side gerne skulle hjælpe dig lidt på vej med.
Betyder hans alder noget for gavevalget?
Ja, hans alder betyder ofte noget for, hvilken gave der er den rette.
Det behøver ikke nødvendigvis at have noget med smag eller interesser at gøre, det kan også være relevant for, om han måske på grund af sin alder allerede har din planlagte gave i forvejen.
Som ny i de voksnes rækker kan der være mange basale ting, der mangler i hjemmet eller garderoben, og mange oplevelser vil være nye.
Som ung mand kan studie eller første job desuden betyde en lille økonomi, som begrænser luksusfornøjelser, som f.eks. at spise ude, rejser og dyre mærker i tøj eller sko. Det gør denne typer gaver oplagte til den unge gavemodtager.
Senioren har i de fleste tilfælde alle de basale ting i hjemmet og klædeskabet. Og han har ofte oplevet flere ting end den unge mand. Det kan betyde, at det er svært at overraske med nye ting og oplevelser til den ældre målgruppe af mænd. Til gengæld vil glæden ofte være det større, når det lykkes at overraske med en ny oplevelse eller noget, som han altid har ønsket sig.
Forslag til gaver til de fleste mænd
Blandt oplagte kategorier af gaver til ham kan du overveje:
Der er naturligvis mange flere, men kategorierne dækker de fleste områder og kan måske inspirere dig til at tænke lidt ud over de kategorier, du normalt køber gaver inden for. Har du brug for at blive guidet videre inden for kategorierne, så læs mere her.
Gadgets og elektronik
Mænd i alle aldre elsker som regel gadgets og elektronik. De praktiske, de sjove, de uundværlige og ikke mindst alle de nye inden for kategorien.
Gadgets kan du overordnet inddele i de brugbare og ”dem for sjov”. Sidstnævnte kan i mange tilfælde bruges, men er sjældent noget han decideret står og mangler.
Af sjove gadgets kan du overveje ting til hjemmet og haven – f.eks. forskellige typer opbevaring af øl, brugsgenstande med et tvist af humor eller genstande med citater, der afslører noget om gavemodtagerens alder eller personlighed.
Brugbare gadgets ligger ofte i den lidt dyrere ende af prisskalaen end de sjove, men de holder til gengæld i længere tid og gør hverdagen nemmere. Inden for brugbare gadgets kan du med fordel forære en gave til ham, som afspejler hans interesse – det kan f.eks. være ekstraudstyr til bilen, til sport eller til hjemmet.
Elektronik er ofte en velvalgt gave til ham, der allerede har interesse for området. Sørg for at tjekke en evt. ønskeseddel for specifikke ønsker, og ikke mindst om han allerede har det.
Hvis du vælger at købe elektronik, som han ikke specifikt har ønsket sig, er det desuden vigtigt, at det er kompatibelt med det eksisterende. Det betyder konkret, at f.eks. computerspil skal passe til den computer eller den konsol, han bruger, eller en hi fi-komponent skal passe til resten af hi fi-systemet.
Sport og outdoor
Den store sportsentusiast eller udendørstype vil med garanti blive glad for tilbehør, tøj og udstyr.
Tilbehør, som tasker, massage-rollere og letvægtstelte giver i de fleste tilfælde sport og outdoor det lille ekstra, der øger motivationen.
En god vandretaske kan gøre hele forskellen i et stejlt terræn eller dårligt vejr.
Den lille roller i sportstasken kan løsne de stramme lårmuskler, der forhindrer ham i at performe optimalt under kampen.
Et kompakt letvægtstelt er både nemmere og mere praktisk, når vægt og besvær skal mindskes, så naturnydelsen kan øges.
Tøj til fysisk aktivitet udvikles konstant med innovativt design og nyskabende tekstiler. Giv sports- eller outdoortøj, der er temperaturregulerende, svedtransporterende og behageligt i alle situationer. Nybegyndere til erfarne inden for enhver type sport eller outdooraktivitet vil glædes over mere komfort under fysisk aktivitet – og så finder du nemt gaver til ham i alle prisklasser inden for kategorien.
Udstyr handler som regel om at forbedre oplevelsen omkring sport eller outdooraktiviteter.
Bedre fjerbolde eller dartpile gør måske interessen for badminton og dart sjovere for ham, der elsker det. Et ekstra godt liggeunderlag eller det sidste nye inden for navigation gør måske weekendturen sjovere for outdoorelskeren.
Er du på udkig efter gaver til ham, der BURDE dyrke mere sport eller opholde sig mere udenfor, så start i det små. Det store overlevelseskit til ham, der kun er ude, når han går fra bilen eller bussen til hjemmet, gør nok ikke den store glæde. Ligesom ham, der aldrig dyrker sport, sikkert ikke værdsætter nogle dyre løbesko eller den nyeste model inden for ketsjere til badminton.
Køb altid gaver til ham, der matcher hans eksisterende interesse for sport eller outdoor – så kan han selv lade dig vide, når han er klar til næste niveau inden for tilbehør, tøj eller udstyr.
Tøj, ure og smykker
Nogle mænd afskyr såkaldte bløde pakker i form af tøj eller accessories, men ofte værdsætter de selvsamme mænd også at slippe for selv at skulle købe disse ting.
Du kan derfor uden tøven give gaver til ham, der handler om hans udseende – det vil glæde ham, der interesserer sig for det, og skåne ham, der afskyr det, for disse indkøb.
Tøj kan for overskuelighedens skyld inddeles i basistøj og statements.
Basistøj er det, som alle bruger stort set hver dag. Det er ting som sokker, undertøj, bukser og T-shirts. For nogle mænd er skjorter også basistøj. Tjek den foretrukne farve på basistøj, så du ikke køber sorte boksershorts til ham, der foretrækker hvide. Eller vælger multifarvede sokker til ham, der altid kun bruger sorte.
Statements er de ting i påklædningen, der gør outfittet. Det kan være det farverige slips, den funky hoodie eller den sweater, der definerer stilen.
At købe statements kan være svært, hvis modtageren er stilbevidst og interesseret i mode. Køber du derimod denne type gaver til ham, der helst undgår tøjindkøb, kan du måske være med til at påvirke hans tøjstil i en positiv retning.
Ure og smykker findes i et bredt udvalg til mænd og bør altid kun vælges som gave, hvis han normalt går med det.
Et lækkert ur kan måske overtale en ellers pynte-forskrækket mand til at tilføje lidt blankt til outfittet, men er han udelukkende til praktiske ting, så overvej et ur, der kan lidt ekstra – måske et træningsur, et ur med barometer eller et ur, der er kompatibelt med mobilen.
Køber du smykker til ham i gave, bør du tjekke hans smykkestil inden. Går han primært med armbånd? Halskæder? Eller bruger han sommetider også ringe? Bemærk om han primært bruger én type metal eller mere er til perler og lædersnore? Forsøg at tjekke hans størrelse omkring håndled, hals eller finger, hvis du køber noget, der ikke er justerbart i størrelsen.
Selvom mænd efter sigende ikke går lige så meget op i deres vægt som kvinder, er det en god idé at købe et nummer større end nødvendigt, hvis du er usikker. Det vil spare dig for skamfulde blikke fra ham, der i virkeligheden går op i kiloene. Det vil sikre, at ham der afskyr tøjindkøb, vil bruge tøjet – også selvom han aldrig får det byttet til den rigtige størrelse. Og for ham, der er modeinteresseret, vil et behov for at bytte blot give en undskyldning for en ekstra tur i butikkerne.
Personliggjorte gaver
Blandt de mange forskellige kategorier inden for gaver til ham, er der én særlig kategori, der i princippet kan dække alle de andre. Det er personliggjorte gaver.
Her kan du vælge en traditionel gave, som en pengepung, et vedhæng, et mobilcover eller noget helt fjerde – og få trykt eller indgraveret noget personligt!
En indgraveret tekst er mulig i de fleste metaller, træ, plastik og læder. Du kan f.eks. vælge at få skrevet en personlig hilsen på indersiden af læderpungen, på noget brugskunst i plexiglas eller i et vedhæng til en halskæde.
At få påtrykt noget kan være i form af en tekst, men et foto er også en god måde at gøre noget personligt på. Det velkendte krus med et foto af gavemodtageren og teksten ”verdens bedste far” er klassisk, men du behøver ikke benytte dig af standardformuleringer, når du vælger din personliggjorte gave til ham.
Tænk på, hvad I har sammen, og udtryk det via et foto eller en tekst på en ting, han med sikkerhed kan bruge.
Har du tænkt på at købe noget anderledes?
Ud over de traditionelle gavekategorier kan du også overveje de mere utraditionelle, men populære: Oplevelsesgavekort, personlig pleje/wellness eller delikatesser.
Oplevelsesgavekort er efterhånden blevet det sikre valg, der kan købes til mænd i alle aldre, med alle interesser og i alle prisklasser. Gavemodtageren bestemmer selv, hvornår oplevelsen skal finde sted, og du kan forære gavekort til oplevelser til ham alene eller jer to sammen. Altid en genial gave – der kan gives igen med en anden oplevelse år efter år.
Personlig pleje og wellness er ikke kun til kvinder. De fleste mænd vil nyde lidt selvforkælelse i form af en skøn massage eller en velduftende aftershave.
Giv ham evt. et gavekort til indkøb af de plejeprodukter, han normalt bruger, eller overrask ham med en ny duft eller en wellnessoplevelse.
Delikatesser kan være den perfekte gave til ham, der har alt, til kollegaen eller til ham, der ”ikke ønsker sig noget”.
Gastronomisk forkælelse findes i mange former og prisklasser. Du kan selv sammensætte en gavekurv af hans yndlingssnacks, du kan forære ham flaske en eksklusiv cognac, eller du kan sende ham på whiskysmagning med en god kammerat.
Er du stadig i tvivl om, hvad du skal give ham?
Nogle af mest almindelige spørgsmål, der opstår, når du søger en gave til ham, er:
- Hvad skal jeg give ham, der har alt?
- Hvor meget skal jeg give ham for?
- Hvornår skal han have en gave?
- Skal jeg gå sammen med andre?
- Kan jeg sende en gave til ham?
Der kan naturligvis være langt flere spørgsmål om gaver til ham, men disse 5 spørgsmål kommer omkring nogle af de vigtigste emner i forbindelse med gavesøgning.
Det umulige i at finde noget til ham, der har alt. Den rette pris på en gave til fødselsdag, jul eller andre anledninger. Hvilke anledninger, der kræver en gave. Om du skal gå sammen med andre om en større gave, og om hvilke gaver du kan sende til ham, hvis du ikke selv kan være til stede og overrække den. Få svar på de 5 spørgsmål herunder.
Hvad skal jeg give ham, der har alt?
Ham, der har alt, har naturligvis ikke alt – det føles måske bare sådan. At have alt kan betyde at have alt det basale og lidt til. Men hvad med resten? Hvad med de nye ting, der løbende bliver opfundet, designet og videreudviklet? En god idé, når du skal finde en gave til ham, der har alt, er at gå efter det nyeste af det nyeste eller det unikke.
Det allernyeste inden for noget, der interesserer ham, kan være inden for teknologi, mode eller udstyr til hans sportsinteresse.
Unikke gaver betyder gaver, der kun findes ét eller ganske få eksemplarer af. Det kan være objekter, der ikke er blevet masseproduceret – som kunst, såkaldte unikaer fra en designer, eller måske noget naturen har skabt, som for eksempel en tand fra et vildt dyr.
Husk også, at personliggjorte gaver er et oplagt gavevalg til ham, der har alt – selvom han måske har et utal af ure, punge eller brugsgenstande, så har han med garanti ikke ét/én med et påtrykt foto eller en indgraveret tekst fra dig!
Hvor meget skal jeg give ham for?
Svaret er måske enkelt: Giv ham for det, dit budget kan bære. Men det er ikke et brugbart svar, hvis det ikke er økonomien, det handler om, men derimod spørgsmålet om, hvad der vil være passende.
Problemet er ofte, at det kan sætte ham i forlegenhed, hvis du giver en langt dyrere gave, end han giver dig retur juleaften eller har givet dig til sidste fødselsdag. Omvendt kan det være en skuffelse for ham at få en meget billigere gave, end han giver eller har givet dig.
Hvis du har fået en gave af ham tidligere, kan du måske fornemme, hvilket prisniveau der vil være passende. Har du ikke udvekslet gaver med ham før, eller er det ikke relevant at sammenligne med, så snak evt. med andre gavegivere om, hvad de giver for.
Det er som regel ikke prisen, der er afgørende for, om gaven er god – så brug hellere din tid på at finde den rette gave, i stedet for at spekulere så meget over den rette pris.
Hvornår skal han have en gave?
Oplagte anledninger for gaver er naturligvis fødselsdage og jul. Runde fødselsdage kræver som regel en lidt større gaver, ligesom enkeltstående begivenheder ofte medfører en forventning om en gave.
Enkeltstående begivenheder kan være jubilæer, skelsættende øjeblikke i livet eller karrieren – f.eks. et nyt job, start af eget firma eller et nyt barn.
Sommetider kan begivenhederne betyde, at du skal finde en gave, der kan bruges af både ham og hans partner. Det vil som regel være tilfældet ved et nyt barn, mens karrieremæssige lykønskningssituationer typisk kun drejer som ham.
Skal du give en gave til ham, du ikke kender så godt – en ny kollega eller kæreste til et familiemedlem – så kan det sommetider være lidt svært at vide, hvornår en gave er påkrævet kontra måske blot et lykønskningskort.
Er du i tvivl, kan du vælge den gyldne mellemvej: En flaske vin eller lignende (næsten symbolske) gaver kan være den lille opmærksomhed, der føles som en gave uden at være det. De ting, der ikke behøver indpakning eller blot transparent papir, vil i mange tilfælde kunne fungere som den gyldne mellemvej, der er noget uden at være for meget.
Skal jeg gå sammen med andre?
Ønsker han sig lidt større gaver, end dit budget kan klare, kan du vælge at gå sammen med én eller flere andre om gaven. Han får på den måde, hvad han ønsker sig, uden at dit budget bliver sprængt.
Til særlige anledninger, som f.eks. runde fødselsdage, er det næsten blevet kutyme at – i hvert fald overveje – større gaver sammen med andre.
Fordelen ved at gå sammen med andre er ikke alene økonomisk, men også en måde at spare mange for den sommetider lidt besværlige jagt efter en god gave. Ulempen kan være, at gaven ikke kan personliggøres særligt meget til at komme fra dig.
Hvis du er usikker på, hvordan du skal arrangere en fælles gave, kan du starte med at kontakte de øvrige inviterede for en snak om idéen. Det behøver ikke nødvendigvis være dig, der kommer med gaveidéen, eller at det er dig, der køber den. Skulle det alligevel blive dig, der kommer til at stå for det, er det med moderne tiders MobilePay ingen sag at samle penge ind til gaven.
Kan jeg sende en gave til ham?
Har du ikke selv mulighed for at overrække ham gaven? Så få den sendt i stedet. Du kan sende meget mere og andet end blomster med levering lige til døren.
Bestil evt. noget online fra en webshop, og vælg hans adresse som modtageradresse og din egen som fakturaadresse. Køb et oplevelsesgavekort og få det leveret direkte i hans indbakke, eller find delikatesser, procenter på flaske og søde sager hos blomsterfirmaer til levering på samme måde som med en buket blomster.
Hvis du vælger at bestille i en webshop til levering hos ham, kan det være svært at sikre dig levering på dagen for hans fejring. Du kan derfor i stedet sende ham et billede af det købte, så han kan glæde sig, til det kommer.
Vælger du et gavekort til levering i hans indbakke, bør du vente med købet til selve dagen, da et sådan gavekort typisk bliver sendt straks, det er betalt.
Den traditionelle måde at levere gaver på – via en blomsterbutik – er i dag så udvidet, at du kan bestille alt muligt andet ud over blomster til levering. Vælger du at sende en flaske eller lidt lækkert til ganen via denne type levering, skal du være opmærksom på ekstra travlhed omkring mærkedage som mors dag, fars dag og helligdage som jul og påske. Bestil i god tid omkring disse dage!